Digt - Fremmed

Jeg er fremmed i mit land
Uforstående stående udenfor det menneskelige cellecirkus
Gruppepresset ind i et spil, jeg ikke forstår
Forklædt som voksen

Jeg er gjort fremmed
Fremmedgjort
Tilskuer til livets absurde væsen
En misantrop er født
Kan man være andet
Med åbne øjne?

At gå i krig
At skabe skrig
At gøre levende til lig
At se sig selv i øjnene
At ignorere løgnene

"Vi kan bombe kloden itu
Mange gange og flere endnu"

Don't hate the player, hate the game

Digt - Ballerinaens sidste dans

Tæppet går op, sidste akt begynder
Begyndelsen til enden

Hun stiller sig på tå, træder nænsomt ind
I eksponeringshimlen

Ujævne åndedrag hvisker i krogene
Som maskerne smuldrer

Kulissen væltes af sanseløs stilhed
Tæppet går ned

Digt - Melankoli potpourri

Historien endte, før den begyndte

Da jeg forvekslede punktum med komma i ansigtets ordbog

Tænd min ild, hyler Mr. Mojo
I fortids nutid, nutids datid
Men denne ild har jeg brændt mig på for ofte
Varmet mig i de salige sekunder før varmen gjorde kold

Og jeg forsvandt, momentalt

Hvem kan vinde taberens spil?
Som sommerfuglens skrig, stille og sårbart, dukker du op

På nethindens lærred

Digt - Banalitet

Du er lynet i mit hoved, efterfulgt af torden
Lyser mig op, efterlader mig i mørke

Du er fremkaldervæsken på min film, tryller sort til hvidt
Negativt til positivt, som ren magi

Digt - Amnesia

Jeg har glemt dig
Eller den jeg troede
Du var

Du har gemt dig
Masken skjuler hvem
Du er

Digt - Untitled

Fyldt med blå tomhed

Selvbedragets glædesgnist forstærkes, som vi blændes
Måske man skulle indse, at lyset skaber skygge
Hvad er lykke?
Illusionen
Jeg vil bygge en mur af facadesmilets mursten
Tro på løgne, jeg selv har fundet på
Som alle de andre
I den kroniske fastelavn
Nogle kalder livet

Digt - Blå blink

Sirener skriger, ansigter vendes
Drages af, hverdagens manglende, spænding

Borgere små som de sko de har på
Forstadens frie værdier har kvalt dem

Cirkulerende rundt i det sigende intet
Stationære skæbner i symbiose

Med stilstand som tilstand, fanget i deres
Søndagsstøvedesolskinssind